At føle en "negativ" følelse
At erfare en “negativ” følelse
Vi oplever en “negativ” følelse som noget, vi ikke kan lide at føle
Når vi føler en energi, vi ikke kan lide at føle, så er afvisning vores instinktive respons på følelsen. Men hvor har energien sit udspring, og hvor er den på vej hen?
Den har sit udspring i det ubevidste, lagret i maveområdet. Den er det i os, der har det skidt. Den kunne være barnet, der har ondt i maven, fordi det har det skidt i sin skole- eller hjemmesituation. Den er håbet i vores dybe savn og længsler, som søger at nå bevidstheden med sin følte erfaring.
Men hvorfor afviser bevidstheden at lytte og hjælpe?
Bevidstheden modtager ikke informationerne, på grund af den måde sindet i fortiden har fortolket energien på. Sindet har lagret den i maveområdet og fortolket den som noget negativt, en slem eller forkert følelse. Den er lagret under etiketten UØNSKEDE FØLELSER. . .
Hvis vi ønsker at række ud til de tabte dele af os selv, så har vi brug for en forståelse af, hvad en “negativ” eller “slem” følelse er.
Eksempel fra det “virkelige” liv . . .
I går talte jeg med en farfar, som havde et drama kørende i sin familie, et drama som gik ham rigtig meget på.
Barnebarnet havde ondt i maven og ville ikke i skole. Farfaren var rasende på sønnen, fordi sønnen holdt hånden over barnebarnet. Sønnen endte med at afbryde al kontakt til “farfaren”. Farfaren mente, at det han selv gjorde, kun var for at hjælpe, fordi det var synd for barnebarnet, at det ikke fik den rigtige hjælp. Farfaren var overbevist om, at sønnen ikke ville lytte til andre end sig selv.
Farfaren mente, at det var hans job at få sønnen til at lytte til farfaren, som jo havde løsningen, og derfor var det hans pligt at blande sig.
Her er fællesnævneren, at de alle tre har barnebarnets smerte i sig selv, hver især. De har alle tre “ondt i maven”, fordi der er noget i dem, som har det skidt, og som aldrig er blevet accepteret og lyttet til. De sidder fast i deres egen smerte, men kæmper en uforsonlig og selvretfærdig kamp mod hinanden, hvorved de fortsætter med at skabe mere smerte i sig selv, hver især. . .
Personlig Integrering ved Indre Lytning er indsigtens værktøj.
Du kan ringe til mig på: 30296631
Skrive til mig på torbenstaal@gmail.com
Kommentarer
Send en kommentar
Smid gerne en kommentar