Alting er energi

 Alting er energi

En livsdynamik er en dynamisk og komplementerende elektromagnetisk energi. 

Fysikeren Niels Bohr har et yin og yang symbol i centrum af sit våbenskjold. Ind over våbenskjoldet står der, “Contraria sunt complementa”, som betyder, “modsætninger er komplementære”. 

Niels Bohr besøgte Kina i 1924, og her blev han præsenteret for filosofien om yin og yang. Han skulle efter sigende have udbrudt, “Kineserne har vidst det altid”. 

Yang er elektro og yin er magnetisme. Liv, energi, skabes i et dynamisk og komplementerende samspil mellem to skabende energier, nemlig yin, magnetisme, og yang, elektro. 

Vores bevidsthed er yang, det vil sige elektro. Vores følelser og emotioner er magnetisme, yin. 

Bevidstheden er lys, lys i pæren, hvilket vil sige pluspolen, og har sit centrum i midten af hovedet. Følelser og emotioner er magnetisme, hvilket vil sige minuspolen, og er centreret i maveområdet. Mave- og tarmsystem bliver ofte refereret til som den tredje hjerne, men er i virkeligheden alt andet end en hjerne. Det er en komplementerende bevidsthedsform, men det kommer jeg til senere. . . 

Når vi ser på den fysiske krop, så har vi pluspolen i hovedet og minuspolen i maveområdet. Det er her, vi har vores elektromagnetiske kredsløb, hvilket er en livsdynamik. 

Når vi iagttager en interaktion mellem to personer, så er det en dynamisk og komplementerende interaktion mellem de to skabende energier yin og yang, vi vidner.

Hvordan ser en livsdynamik ud i form af en interaktion mellem to personer? 

En mand skriver til en brevkasse:

Jeg elsker mine børn, og børn skal have grænser. Min kone er alt for eftergivende, hun ødelægger dem. Konen siger: Jeg elsker mine børn. Min mand er alt for hård ved dem. Det er synd for dem. Jeg vil dem det godt. 

For at kunne forstå interaktionen, så skal vi lige bruge en information mere, nemlig at der er to sider til alting.

Pluspolen, bevidstheden, er i hovedet, og den er yang. Men yang har også to sider, som er manifesteret i højre- og venstre hjernehalvdel. De to hjernehalvdele skulle jo gerne arbejde sammen, men i ovenstående eksempel er det tydeligt, at de to komplementerende hjernehalvdele begge vil være den bedre vidende. De har et, “jeg er rigtig, du er forkert spil” kørende.

Vores respektive hjernehalvdele varetager vores overlevelse og er som sådan overlevelsesstrategier, der via egoet gør deres bedste ud fra de givne forudsætninger. 

Venstre hjernehalvdel retfærdiggør og forsvarer den maskuline sides særinteresse, og højre hjernehalvdel varetager den feminine sides særinteresse i en bytte-købmand handel. 

I eksemplet med uenigheden om børneopdragelsen italesætter manden behovet for at være selvstændig, og konen italesætter behovet for at blive rummet følelsesmæssigt. De italesætter hver især deres egen fortælling om virkeligheden, men hvor er virkeligheden, den virkelige virkelighed? 

Den virkelige virkelighed finder vi i maveområdet. Det er den del af helheden, som bor i kælderen, mens manden og konen kæmper for deres respektive særinteresser.

I kælderen bor deres skæbnefællesskab, som er fortidens sår i form af følelsesmæssig uforløsthed. Det sårede barn er her det ødelagte og forsømte barn. De er begge bange for at føle følelsen af at være forsømte, skrøbelige og sårbare (sårede). Ligesom vi fandt det delte sind i form af to hjernehalvdele, så er følelserne også delte, altså polariserede, i maveområdet. 

Det forsømte barne-selv finder vi i venstre side af kroppen, styret og fortolket af den feminine hjernehalvdel. Vreden over forsømmelsen finder vi i højre side af kroppen. Konen ser den i mandens skygge, som den, der er for hård, og som ikke ønsker det godt for børnene. 

Manden og konen er to sider af den samme komplementerende livsdynamik. De er hver især det hele. 

Hadet, i form af fornægtende energi, er det, der skiller dem, og det er formentlig tydeligt, at de savner et hjerte til at forene sig. 

Et hjerte til at forene det feminine og maskuline i os, er ikke noget vi har i udgangspunktet. Det er noget, vi skaber gennem helingsprocesser (evolution). 

I eksemplet er manden den ego-konstruktion, der opfatter sig selv som den strenge, men retfærdige far. I hans skyggeside ville konen formentlig se ham som den selvretfærdige og straffende Fader, som igen på et dybere plan ville optræde som hævneren, der betaler sine smerter tilbage til dem, han bebrejder skylden på. 

Konen opfatter sig selv i sin ego-konstruktion som den altfavnende Moder, der på et dybere plan ser sig selv som en frelsende engel, der kun vil sine børn det godt i livet. I hendes skyggeside vil han formentlig opfatte hende, som naiv, svag, ynkelig, destruktiv og selvopofrende. 

At alting har to sider betyder også i denne sammenhæng, at hele fortællingen kan deles op i to sider, nemlig dommeren og den dømte. Prøv selv at lege med det. 

• Torben Staal, Personlig Integrering ved Indre Lytning 

Et Levende Livssyn er filosofien. Personlig Integrering ved Indre Lytning, er filosofiens værktøjskasse.