Hvordan blev jeg til den, jeg i dag fortæller mig selv, at jeg er?
Hvordan blev jeg til den, jeg i dag fortæller mig selv, at jeg er?
Vi er stærkt knyttet til vores identitetsforståelse, og vi tror fuldt og fast på, at vi er dem, vi tror, vi er.
Men er vi dem, vi tror, vi er?
Jeg har et begreb, jeg kalder mors verden. For blandt andet at kunne forstå, at det er din mor, der sidder på tronen, når du vælger partnere i livet, vil jeg tage dig med tilbage til din tidlige barndom og din afhængighed af din mors verden.
Vores identitet er skabt ud fra hvem, vi ikke vil være
Min identitet er sindets modellering af, hvem jeg tænker, at jeg er. Hvilket er det samme som at sige, at det er en konstrueret identitet.
Før jeg kommer til hvem vi i virkeligheden er, vil jeg vise et glimt af, hvad der skete i barndommen, mens vi sov vores Tornerosesøvn. Det, der skete dengang, er den virkelighed vi lever i dag.
Mor sagde, at jeg skulle opføre mig ordentligt
Jeg skulle være sød og artig.
Da hun sagde det, følte jeg, at jeg havde været slem og uartig.
Jeg havde ikke opført mig ordentligt, og derfor kunne hun ikke elske mig.
Jeg besluttede mig for at dele mig i MIG og ikke-MIG
Jeg følte mig afhængig af min mors kærlighed, og derfor besluttede jeg, at jeg ville være det, som min mor kunne elske, og samtidigt besluttede jeg, at jeg ville holde op med at være det i mig, som min mor ikke elskede.
Jeg vil ikke være et uartigt barn, og jeg ville ikke føle, at jeg var en skuffelse for min mor.
Jeg ville være det barn, som min mor havde ønsket sig, og ikke være det barn, som føler sig uønsket og uelsket af sin mor.
Jeg ville ikke føle, at jeg skuffede min mor. Jeg ville ikke være det barn, som reflekterede min egen mor negativt.
Jeg ville ikke være det, som min mor hadede sig selv for at være.
Jeg ville være alt det, min mor elskede, og jeg ville fornægte alt det, min mor fornægtede
Hvis min mor elskede et nemt barn, så ville jeg være et nemt barn, og jeg ville vælge det i mig selv fra, som min mor oplevede som reagerende, utilfreds, utaknemlig, negativt, vredt, krævende, besværligt, belastende og så videre.
Først havde jeg en kamp med mig selv. De dele af mig, jeg valgte fra, de kæmpede for deres ret til at være her. Det gør de stadig. I dag kender vi dem, som det rebelske i os selv. Vores selvretfærdige stemme, som føler, at den selv er uskyldig, men er blevet gjort uret, og derfor har retten til at bebrejde og straffe sig selv og andre som sig selv.
Skrevet fra kærlighedens perspektiv
Kommentarer
Send en kommentar
Smid gerne en kommentar