En trigger er det, der bringer helvede til jorden

En trigger er det, der bringer helvede til jorden

En nøgle til heling er at skelne mellem to former for bevidsthed

Der er to sider til alting, yin og yang, og det gælder naturligvis også vores bevidsthed. 

Susanne til Kaj: “Du siger, at jeg aldrig tømmer opvaskemaskinen. Det gør jeg faktisk, jeg husker tydeligt, at jeg tømte den i tirsdags. Du lægger bare ikke mærke til de ting, jeg bidrager med”. 

Hvis vi spørger Susanne, om hun er bevidst om, at hun tømte opvaskemaskinen i tirsdags, så vil hun sige: Ja, det står lysende klart for mig. 

Vi spørger Susanne: “Kan der være tvivl om, hvorvidt du tømte opvaskemaskinen”? Susanne: “Nej, jeg er 100% sikker”. 

Susanne opfatter sig selv som bevidst.

Susanne er drømmeren, der opfatter sig selv som vågen 

I sin egen fortælling er Susanne bevidst, og den fortælling er hun identificeret med indtil hun vågner. Opvågningen er det øjeblik, hvor hun vågner til erkendelsen af sig selv, og kan gribe ind i sit liv og hele sig selv. 

Metaforisk set er hun på toppen af sit eget isbjerg, hvor hun kun har adgang til hjernens fortælling om virkeligheden. 

I serien Once upon a time er eventyrenes magiske væsener fortryllede. De lever som almindelige mennesker i en by i USA. De har tabt deres magiske evner, og glemt alt om hvem de i virkeligheden er. 

Hvor er vores magiske evner, alt det tabte og ønskeøen?

Tilbage til Susanne og Kaj. Forestil dig, at de står på toppen af isbjerget. De står på vandlinjen, oven på deres eget ubevidste. 

Hvad sker der, når Susanne og Kaj åbner ned til deres eget ubevidste? 

Det første der sker, når Kaj skubber til Susannes selvforståelse, er, at hun bliver irriteret. 

Irritation er en inflammatorisk energi, som fortæller mig, at jeg er i et betændt område

Et sår er blevet trigget, og de går formentlig sammen ind i retssalen, hvor skyldens stemme fører ordet. De bebrejder deres egne personlige oplevelser på hinanden. De synliggør deres selvhad og viser hinanden, at der, hvor de har brug for kærlighed og tilhørsforhold, er der en krig. 

I retssalen taler vi, som om den anden har traumatiseret os her og nu. Her har vi ingen bevidsthed om, at såret har været her hele tiden. 

Susanne siger, at Kaj kun er optaget af sig selv, og er ligeglad med hende. 

Kaj siger, at Susanne er ligeglad med ham, og er mere optaget af at snakke i telefon med veninderne. 

Susanne siger, at Kaj ikke er den person, hun giftede sig med. Kaj siger, at det samme bestemt også kan siges om hende. 

Et sår bliver trigget, og det åbner ind til mørket. Sammen går vi ind i mørket, og her manifesterer vi vores egen indre krig med os selv. 

I mørket tror vi, at skyldens stemme er sandhedens stemme. 

Accept er det i os, der bevæger sig for at inkludere. Accept er kærlighedens hjerte.

Skyld, fornægtende energi, er det i os, der bevæger sig for at ekskludere. Skylden er hadets hjerte.  

SOS: Send hjertet, heleren og værktøjskassen. 

Skrevet fra kærlighedens perspektiv