At fylde et bundløst kar med vand.



Danaidernes kar






Tartaros er i græsk mytologi det dybeste og mørkeste sted i underverdenen Hades. Det ligger lige så langt under jorden, som himlen ligger over den. Det skulle tage en ambolt ni dage at falde til bunds.


49 af kong Danaos' døtre soner deres skyld i Tartaros, hvor de må bære vand i bundløse kar.


De havde fulgt deres fars ordre om at slå deres brudgomme ihjel på bryllupsnatten. Som straf er de sendt til Hades, hvor de skal sone deres skyld ved at fylde et bundløst kar med vand. 



At fylde det bundløse kar med vand


Servicerings-mønstre, som er motiverede af pligtfølelse, er mønstre, hvor vi søger at sone vores skyld gennem at fylde et bundløst kar med vand. 


Mønstrene kan blandt andet kendes på, at vi føler os belastede af aktiviteten. De er kors eller åg, vi bærer på vores skuldre. 



Alle skal have det godt


I det terapeutiske rum kommer vi ind i helingsprocessen på et tidspunkt, hvor Maja ser sig selv som et barn på 12 år. 


Jeg stiller en række spørgsmål (kaldet de 24 magiske spørgsmål) for at guide hendes opmærksomhed, således at hun vågner til bevidstheden om sig selv. 


I processen slipper personen sine domme, hvilket vil sige sin “ikke accept” af sig selv. Når “ikke accepten” i form af domme slipper, så er accepten af sig selv det eneste, der er tilbage. 



T (Torben): Er der noget ved det barn, som du ikke kan acceptere? 


K (Maja): Det er lidt for lille til at tage det ansvar, det tager. 


T: Siger du at barnet bærer rundt på et ansvar, som det ikke er gammel nok til at bære?


K: Ja.


T: Og hvad er det for et ansvar?


K: At alle folk har det godt?


T: Hvordan opfører man sig, når man er en, der sørger for, at alle har det godt? 


K: Så render man rigtig meget rundt og prøver at opvarte alle. 


T: Hvad gør personen, som den selv synes er godt?


K: Den sørger for, at der ikke er nogen, der er kede af det. 


T: Hvordan gør personen sig selv større? 


K: Ved at lægge sig selv til side. 


T: Hvordan ser personen den del af sig selv, som bliver lagt til side? 


K: At den tager opmærksomheden fra alle de andre.


T: Ved at gøre hvad? 


K: Ved at være needy. 


T: Hvordan forsvarer personen sig selv?


K: Det er nemmere at sige til sig selv, at man skal holde op med at være ked af det. Man kan ikke styre de andres følelser, så er det nemmere bare at rende rundt og varte dem op og sørge for, at de har det godt og ikke er kede af det.


T: Hvad gør personen en dyd ud af?


K: At holde alle folk glade.


T: Hvordan forklarer personen nødvendigheden af at være, som den er? 


K: Hvis alle var kede af det, ville personen have dårlig samvittighed. 


T: Hvordan ville personen komme til at se sig selv?


K: Som et dårligt menneske.


T: Hvad vil personen helst ikke indrømme?


K: At den også selv har behov. 


T: Hvad gør den ved sine egne behov?


K: Skubber dem dybt dybt væk. 


T: Hvad lægger personen afstand til?


K: Den lægger afstand til krævende mennesker.


T: Hvad tænker den om krævende mennesker? 


K: At de skal holde op med at være så krævende og i stedet opvarte andre mennesker. 


T: Du skal give i stedet for at tage? 


K: Ja. 


T: Hvad tror personen fuld og fast på?


K: At den gør verden til et bedre sted at være.


T: Hvad fortæller den sig selv? 


K: At hvis den ikke var der, så ville folk være kede af det hele tiden.


T: Hvordan retfærdiggør den sig selv?


K: Ved at kigge rundt og se at alle folk er glade.


T: Hvad vil den undgå ved at være, som den er?


K: At folk bliver sure på den.


T: Hvad vil den opnå ved at være, som den er? 


K: Slippe for at mærke om den selv er glad.


T: Hvordan gør den sig selv godt tilpas?


K: Ved at sætte sig selv til sidste. 


T: Hvorfor synes den, at den skal sætte sig selv sidst?


K: Det kan den bedre styre, for hvis den sætter sig selv først, bliver alle de andre sure på den. Hvis den sætter sig selv sidst, slipper den for, at alle andre bliver sure. Så kan den kontrollere systemet. 


Ændrede det noget for dig at gå igennem den her proces.


Ja, knuden slipper, og glæden begynder at boble i min mave.



- Torben Staal, Personlig Integrering ved Indre Lytning































Kommentarer