Hvad skal man finde sig i?



Hvad skal man finde sig i?





Vi bruger ofte vendingen: “Det vil jeg ikke finde mig i” eller, hvor længe vil jeg blive ved med at finde mig i dette eller hint”. 


Det er noget, vi tænker i en retssal, hvor verden er delt i rigtig og forkert.


Vælger vi i stedet at gå ind i et læringsrum, hvor vi ser situationer som vækstpotentiale, så ændrer perspektivet sig fuldstændigt.


Hvordan kommer jeg ind i et læringsrum? 


Det gør jeg ved at skifte min intention fra at kæmpe med og mod mig selv til at komme mig selv i møde med accept. 


Accept er det, noget har brug for, for at kunne ændre sig og udvikle sig.


I retssalen kæmper vi med og mod os selv, for at holde vores verden opdelt i rigtig og forkert, positivt og negativt, ondt og godt, ret og uret. 


Her findes ingen tilgivelse. 


Her findes der kun overlevelsesstrategier, hvilket vil sige straf og belønning, krav og forventninger. 


I læringsrummet er vores intention at inkludere, det som er. Her møder vi tabte dele af os selv med accept. 


Metaforisk er den tabte del som den tabte søn eller datter, der vender tilbage. Du åbner dig, glæder dig, og holder en lille fest. 


Konkret betyder det, at jeg finder MIG SELV i mine “negative” oplevelser. 


Eksempelvis oplever du, at din partner koster rundt med dig. Du er træt af at blive kostet rundt og tænker: Hvor længe skal jeg finde mig i det her, og hvordan stopper jeg det? 


Hvor er du? Du er i retssalen og tænker i adskillelse. 


Det første, du skal gøre, er at finde “kosten” i dig selv. Når du har fundet “kosten” i dig selv og har anerkendt, at den er din “kost”, så er næste skridt at hele den. 


Du kan eksempelvis sætte helingsprocessen i gang ved at sige: 


“Jeg føler angst for at føle følelsen af at være en “kost”. 

“Jeg føler angst for at føle følelsen af at være en “kost”. 


Ønsker du at gå dybere, kan du følge op med de 24 magiske spørgsmål, hvor du så sætter eksempelvis “kost” ind i det blanke felt. 


“Kosten” kan opleves i mange nuancer, eksempelvis kunne den være en alfahan, alfahun, kaptajnen, bossen, dominerende, slavepisker, hensynsløs, stædig, uforsonlig, ligeglad, vred, selvtilstrækkelig, destruktiv, bebrejdende, selvretfærdig, kritisk, kold, hånende, lusket, nedladende, påståelig, selvgod, martyr, højrøvet, snobbet, sukkersød, manipulerende, uforskammet, utilgængelig, hjerteløs, perfekt, vanskelig, nærig, giftig, ødsel, fjendtlig, selvopofrende, ynkelig, svag, indebrændt, hidsig, irritabel, opfarende, forvirret, egoistisk, bedrevidende og så videre. 


Du må føle dig frem i den enkelte situation og stole på dine følelser. 


Mange bække små gør en stor å.


Jeg gør opmærksom på, at artiklens formål er at vise en nuance af en helingsproces. Det samme gælder for alle andre artikler på denne blog. 



  • Torben Staal, Personlig Integrering ved Indre Lytning


Kommentarer